Naturring Tversted

Naturring Tversted er en 24 kilometer vandrerute omkring Tversted. Her kan man opleve alle de smukke naturværdier området byder på.

MTB spor i Tversted

Sjovt naturligt spor med lidt udfordringer

Tverstedsporet med afstikker til røde sløjfer. Sporet kan køres af de fleste, der er dog lidt drops og andre forhindringer på den røde sløjfe, som kræver man har kørt før og har lidt erfaring. Her en lille demo af den første del af rød sløjfe : https://youtu.be/t_cUBNk0pxY
Sporlængde: 9.2 km | Op: 56 m | Ned: 56 m

Tversted Gåfællesskaber

Gåfællesskabet er for alle, der har lyst til at gå og vandre i selskab med andre. Det er for dem, der har lyst til at gå med på ture, som andre arrangerer – det er også for dem, der selv har lyst til at arrangere en tur.

Som udgangspunkt vil der være en begivenhed her I Tversted hver uge, hvor dem der har lyst til at gå en tur mødes ved Klitgården kl 16.30 om torsdagen. Der er ikke nogen fast turleder på disse gåture, så det er dem, der møder op, der bestemmer turen.

På facebook gruppen kan alle oprette en begivenhed, der indeholder en gåtur – begivenheden skal indeholde: Tidspunkt og tydelig beskrivelse af mødested, lidt info om turens sværhedsgrad og længde.

Ud i Naturen

Før du sætter dig ned ved bålet med en god bog eller spiller et spil med børnene, så kan du jo gå ud og få noget frisk luft. På den smukke strand, i de høje klitter og mellem træerne finder du hundredevis af planter, dyr og sjove ting at gøre.

​ Udinaturen.dk er Danmarks guide til naturoplevelser. Find ruter til vandring, cykling eller ridning; svømmeture, picnic eller campingpladser; legepladser og udsigtspunkter samt parkering og toiletfaciliteter. ​

Klik på nedenstående link og brug kortet til at navigere til Tversted. Vælg derefter dine søgekriterier.

Cykling i verdensnaturklasse

Langs den jyske vestkyst er mulighederne for cykling utallige. Vi præsenterer her nogle af mulighederne i Tversteds nærområde.

Du kan vælge fra Danmarks nationale cykelrute nr. 1 som er på 560 km. Find de 12 forskellige kort der dækker  rute forløbet her. Kort 11 og 12 viser forløbet fra Løkken til Skagen.

Eller Panoramaruterne, som er dagsture forbi de største attraktioner og den smukkeste natur. Se ruterne Hirtshals – Mygdal – Tornby (44 km),  Ålbæk – Hulsig (41 km) og Hirtshals – Uggerby (35 km) her.  

Vendsyssel Fritid for Alle

Vendsyssel Fritid for Alle  er en aftenskole og forening, hvor fællesskab, nysgerrighed og livslang læring er i centrum. Vi tilbyder kurser og aktiviteter for alle – både kreative kurser, bevægelse, foredrag, workshops og meget mere. Her er der plads til både fordybelse og gode grin, ro og udvikling. Wellness for krop og hjerne.
Vi tror på folkeoplysning som en af vejen til at styrke lokalsamfundet – og vi arbejder for en bæredygtig, fælles og mangfoldig fremtid. Vi er en del af landsorganisationen Dansk Oplysnings Forbund og er uafhængige af partipolitik.
 
Du er velkommen til at kontakte os:
mail: info@vendsysselfritidforalle.dk
mobil: 30511540

Skriv Tversted i søgefeltet og se vores aktiviteter på hjemmesiden:

MTB Tornby klitplantage

Tornby Klitplantage er afvekslende samt både fysisk og teknisk udfordrende. 313 højdemeter. Vedligeholdes godt og kan ofte køres selvom vejret er lidt fugtigt (sandet jord). Der er et hvidt grundspor med sorte sløjfer. Alt er godt afmærket.

Lej en Tennis- eller padelbane

Kunne du tænke dig at leje en tennis- eller padelbane kan du leje en på BTI Tennis- & Padel hjemmeside (klik her), hvor du finder “Booking af baner” i menuen.
 
Det koster kr. 100 ved leje en tennisbane i timen og kr. 150 ved leje en padelbane i timen. 
Derudover kan man leje både tennisketsjere og padelbat og bolde for kr. 50 pr. booking. 
Ved problemer eller tvivlsspørgsmål kan du kontakte BTI Tennis & Padel på mobilnr.: 30220945 
BTI Tennis & Padel, Fælledvej 1-3, Tversted
 

Morgenbaderne

Morgenbaderne mødes hver morgen 7.50 i Tversted ved nedkørslen til stranden, og det gør vi hele året! 

På slaget 8.00 hopper vi i havet, hvorefter vi hilser på hinanden med en bjesk, et ingefærshot eller sågar champagne og andet lækkert, hvis anledningen byder sig – og vigtigt: vi foreviger hver morgen med en gruppeselfie og en hyggelig tekst i foreningens Facebook-gruppe.

ALLE er velkomne – medlemmer, som ikke-medlemmer, besøgende og turister.

YOGA4ALLE

Maj-Britt Zielke – yogalærer med fokus på nærvær, åndedræt og kropsbevidsthed

Maj-Britt Zielke er yogalærer med rødder i Vendsyssels bløde klitlandskaber og udsyn mod verden. Hendes undervisning er båret af en dyb respekt for kroppen som livets bolig og åndedrættet som bro mellem det ydre og det indre. Hun underviser med nærvær – som en stille vandring og hver bevægelse får lov at folde sig ud i sit eget tempo.

Maj-Britt er optaget af tilstedeværelse og kropsbevidsthed. Hendes yoga er ikke præstation, men praksis – et rum, hvor mennesker kan lande i sig selv, i nuet og i kroppen, præcis som de er. Hun arbejder meditativt og sansefuldt. Øvelserne er blide, men dybtgående – med respekt for kroppens rytmer, energier og behov. Her er ingen akrobatik eller cirkusnumre; dog kan sved på panden forekomme.

Hendes undervisning er både for begyndere og erfarne udøvere. Velkommen til yoga for alle!

Tversted cykler

Det er muligt at leje en cykel, eller få repareret din medbragte cykel under ophold i Tversted.

Vi lægger vægt på altid at levere produkter af den højeste kvalitet. Derfor fører vi udelukkende anerkendte og velrenommerede mærker.

Den gode service og professionelle rådgivning står som en af vores kerneværdier. Både når det gælder kunder i vores forretning og på vores værksted.

Her på siden kan du læse mere om, hvilke produkter vi fører. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte osen cykel