Livredder Zonen

Sidst i juni måned åbner TrygFonden Kystlivredning livreddertårne på strande i hele landet – heriblandt på Tversted Strand. Livredderne er på strandene hver dag mellem kl. 10 og 18 frem indtil medio august. Livreddere er klar til at give gode råd om at passe på dig selv og hinanden i vandet.

Tversted naturlegeplads

Legepladsen ligger ikke langt fra Tversted søerne mellem skovens træer. På samme sted findes en grill plads og bålhytter.

Tæt ved er der mange kortere og længere turmuligheder dels til Tversted Søerne men også til Stokmøllen og skoven. 

Det er også her man finder den lokale hundeskov. Mange gode p.pladser.

Skatepark Tversted

De lokale skatere udtaler

“super god skaterpark både for skateboardere og løbehjul – Kan klart anbefales”
“Det er en mega god skatepark”

Ørnereservatet i Tversted

– en unik oplevelse, der ikke findes andre steder

Vil du gerne have en anderledes og storslået oplevelse? Kom helt tæt på himmelrummets ubestridte konger – ørnene. I Ørnereservatet kan du opleve de imponerende dyr på tætteste hold. Vores dygtige falkonerer byder på en demonstration i rovfuglenes fantastiske kunnen, og på både hesteryg og til fods sætter de rammen for at kunne nyde de majestætiske rovdyr i den smukke natur.

Nordsøen Oceanarium

– 6 millioner liter vand…og meget mere

 Rejs under havets overflade og mød hajer, klumpfisk og andre havdyr i tusindvis. Velkommen til Nordsøen Oceanarium, Nordeuropas største akvarium!  

Kig en legesyg sæl i øjnene

Mød Danmarks største rovdyr ansigt til ansigt i det store, udendørs anlæg. I undervandstunnelen kan du se de nysgerrige sælers elegante og hurtige bevægelser under vandet.

Dyrepark & Legeland i Ålbæk

Velkommen til en af Nordjyllands BEDSTE LEGEPLADSER for både store og små!

 Du kan altid booke et ophold hos Farm Fun. Det er nemt og hurtigt og sjovt for hele familien

Besøgs landbrug med plads til hele familien!

Velkommen til fun-park Hirtshals
Der findes mange forskellige dyrearter i parken, lige fra vaskebjørne, næsebjørne, høns og krondyr. Der er mulighed for en togtur i det store hjortehegn, hvor både krondyr og dådyr kan opleves på nært hold.
Parken tilbyder samtidigt en masse udendørs aktiviteter for hele familien.
I parken findes der mange arealer, hvor der er mulighed for at nyde medbragt mad.
Parkens café tilbyder også mad og drikke samt udlejning af grill.
Udover en hyggelig oplevelse for familien. Der mulighed for at holde arrangementer som fødselsdage, firmafester, konfirmationer osv. Der tilbydes menuer til disse arrangementer med et udvalg af bl.a. grillet krondyr eller dådyr.

Kanotur for hele familien

UGGERBY KANOFART MANGE TIMERS SJOV OG UNDERHOLDNING FOR HELE FAMILIEN 

Du kan vælge at bruge en dag eller to på en kanotur på uggerby å. Vi tilbyder mange forskellige ture med sjove oplevelser. Kom ud og se Nordjylland på en ny måde, om det så er på en hyggelig tur med familien, vennerne, eller måske en romantisk tur i det blå.

Fisketur i Tversted

Tversted Lystfiskersø byder på ca. 10.000 m2 fiskevand. I søen kan der fiskes efter regnbueørred, aborrer, karper og ål. Ved søen findes der borde, bænke, renserum samt toiletfaciliteter.