Morgenbaderne mødes hver morgen 7.50 i Tversted ved nedkørslen til stranden, og det gør vi hele året!
På slaget 8.00 hopper vi i havet, hvorefter vi hilser på hinanden med en bjesk, et ingefærshot eller sågar champagne og andet lækkert, hvis anledningen byder sig – og vigtigt: vi foreviger hver morgen med en gruppeselfie og en hyggelig tekst i foreningens Facebook-gruppe.
ALLE er velkomne – medlemmer, som ikke-medlemmer, besøgende og turister.