Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Galleri Tornby – forrygende sæsonåbning!

april 12 @ 11:00 - 16:00

Oplev Marie Louise Eriksen super flotte billedkunst med abstrakte illustrationer af det smukke landskab i Vendsyssel.

Marie Louise Eriksen,
Billedkunstner, underviser, foredragsholder og mentor
Marie Louise Eriksen er opvokset på landet i det østlige Vendsyssel. Barndommens naturoplevelser har sat markante spor i hendes malerier, ligesom landskaber og stemninger fra skoven og ved havet er tilbagevendende temaer. Billedsproget er tidløst og naturen er altid til stede i malerierne som emmer af det nordiske lys og farver.

Marie Louise Eriksen debuterede på en censureret udstilling i 2003 og har udstillet hos kunstforeninger og gallerier i både Danmark og USA. Hendes kreative baggrund er hentet på diverse kurser og workshops gennem de sidste 25 år og hun er en populær underviser i maleri og billedkunst. Solgt til firmaer og private i Skandinavien, Australien, Canada, England og USA.

Udover malerier og grafiske værker kan publikum også opleve nye, spændende skulpturer i bronze, glas, keramik og stentøj. Desuden har vi bl.a. modtaget virkelig ”fede” litografier af den norske kunstner Ronny Bank – en ny tilføjelse til Galleri Tornby – og derudover rummer galleriet i øjeblikket en bred vifte af fremragende kunstværker, som venter på at finde nye hjem.
Alt i alt en flot og varieret kunstudstilling der er værd at køre efter!

Udstillingen kan ses kl. 11 – 16 i Påsken alle dage i perioden 28/3 – 5/4 samt følgende søndage frem til og med den 10. maj 2026.

Mere info på www.galleritornby.dk

Detaljer

Arrangør

Sted