
Aftenfortælling ved Thomas Klimek
maj 13 @ 19:30 - 21:00
Kr.50
Aftenfortælling ved Thomas Klimek
Mennesket har en iboende drift efter at bevæge sig selv og andre. I bevægelsen, den fysiske såvel som den åndelige, opstår fortællinger som både ballast og byrde på livets mange rejser. Thomas vil for en stund tage os med på rejser i litteraturen, Europa, egne værker og måske os selv?Thomas er født og opvokset i Odense. Uddannet i salg og siden skolelærer. Har boet og arbejdet i Schweiz, på Jamaica og Færøerne. Har skrevet to romaner og valgt til Hjørring Byråd de sidste to perioder. Har tidligere boet i Tversted, men de sidste mange år i Hjørring.
LYT, STRIK, DRIK
Glæd dig til denne aftenfortælling, hvor det eneste, du skal, er at sætte dig godt til rette, nyde en kop kaffe eller et glas vin og lytte til én, der har noget på hjertet.
Strikketøj må gerne medbringes.
Arrangør: Foreningen Kultur på Tversted Skole
DATO: Tirsdag den 13. maj kl. 19:30 – 21:00
PRIS: 50,- inklusiv kaffe eller et glas vin/vand
TILMELDING: På sms til 2929 9928, betaling i døre
Max antal personer: 50
Vi vil gøre vores bedste for at skabe en hyggelig og afslappet atmosfære.
Vi glæder os til at se jer.