
Aftenfortælling ved Peder Baltzer
april 22 @ 19:30 - 21:00
Kr.50
Aftenfortælling ved Peder Baltzer
Peder Baltzer bor på Tannisgaard i Vester Tversted. Peder har gennem 42 år arbejdet med byplanlægning i Danmark. Den erfaring har han de seneste par år brugt i et projektsamarbejde med ukrainske arkitekter. Projektet har haft titlen “Democratic rebuilding of Ukraine”. Den barske og ødelæggende krig skaber et kolossalt behov for genopbygning af de ukrainske byer – når krigen er slut. Men allerede nu øver Ukraine sig på – med hjælp fra Danmark – at ændre lovgivning og praksis hen mod en langt mere demokratisk og bæredygtig proces, hvor borgerne bliver inddraget i beslutningerne. “Democracy is the enemy of corruption” er en ledetråd for arbejdet. Peder vil fortælle om sit besøg i Ukraine og om samarbejdet med de ukrainske arkitekter og byplanlæggere i deres forsøg på at forberede en mere demokratisk genopbygning – når tid er.
LYT, STRIK, DRIK
Glæd dig til denne aftenfortælling, hvor det eneste, du skal, er at sætte dig godt til rette, nyde en kop kaffe eller et glas vin og lytte til én, der har noget på hjertet.
Strikketøj må gerne medbringes.
Arrangør: Foreningen Kultur på Tversted Skole
DATO: Tirsdag den 22. april kl. 19:30 – 21:00
PRIS: 50,- inklusiv kaffe eller et glas vin/vand
TILMELDING: På sms til 2929 9928, betaling i døre
Max antal personer: 50
Vi vil gøre vores bedste for at skabe en hyggelig og afslappet atmosfære.
Vi glæder os til at se jer.