Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

VENDSYSSEL:DOX PÅ TVERSTED SKOLE

marts 15 @ 16:00 - 19:00
Kr.50

Vendsyssel:DOX er den nordjyske udgave af den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX og udspringer af et stærkt kultursamarbejde mellem Hjørring og Frederikshavn Kommuner.

Festivalen bringer dokumentarfilm af både danske og internationale instruktører til Vendsyssel og inviterer publikum til fordybelse, dialog og fælles oplevelser.

På Tversted Skole viser vi filmen Merckx – Race of a Champion af Christophe Hermans og Boris Tilquin.

Tilmeldingsfrist
Søndag d. 15. marts 2026 kl. 08:00

Bestil billet
https://tverstedskoledk.nemtilmeld.dk/29/

Spisning: Efterfølgende er der mulighed for fællesspisning og cykelsnak – middagen kan tilkøbes via linket her: Tilkøb af middag til Vendsyssel:DOX på Tversted Skole | Kultur På Tversted Skole

Kom og vær en del af en aften, hvor film, fællesskab og god mad går hånd i hånd. Læs mere om filmen og se trailer via link herunder.

Om filmen:

Eddy Merckx står som den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub – og i dag betragtes han som en levende legende. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.

Eddy Merckx’ sejrsliste er uovertruffen. Fra han begyndte som amatør i 1961 til han gik på pension i 1978 vandt han hele 525 landevejsløb. Monumenterne, verdensmesterskabet, 11 Grand Tours og meget mere. Ingen har siden overgået Merckx.

Og nu har Merckx fået den film, han har fortjent. En stilfuld, medrivende og vanvittigt flot film, der med en levende brug af arkivmateriale beretter historien om stjernens himmelflugt. Men bag succesen gemte der sig bump på vejen: dopingsager, udelukkelser, styrt. Når han sejrede, forenede han Belgien. Når han tabte, vendte hele nationen ham ryggen.

Merckx havde smag for sejrens sødme og fik hurtigt kælenavnet ‘Kannibalen’. Han fortærede sine konkurrenter, og nogle mente, at han vandt for meget. Bag beundringen og fascinationen ulmede jalousien. Historien om Merckx er historien om, hvordan et stortalent pressede sig selv og sin smertegrænse til det yderste for at blive verdens bedste. En film om smerte og vilje – og om en legende, selv Tadej Pogačar ikke kan slå.

Sprog: Fransk, italiensk & hollandsk

Undertekster: Danske

Trailer: https://youtu.be/TMQHox-Uvjg?si=D29WsF6tEUZfVZQx

 

Detaljer

Arrangør

Sted