- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kursus i papirblomster

På dette kursus i papirblomster lærer du at forvandle papir til smukke blomster. Uanset om du er nybegynder eller har erfaring med kreative projekter, får du inspiration og teknikker, så du kan skabe dine egne papirblomster. Vi arbejder med papir fra italienske Cartotecnica Rossi og tyske Werola, som begge fremstiller papir af høj kvalitet. I løbet af dagen vil der være tid til individuel vejledning, og du kan vælge at lave blomster efter eget ønske – enten naturtro eller fra fri fantasi.
Som udgangspunkt arbejder vi uden skabeloner, da de teknikker, du lærer, kan bruges til at skabe lige de blomster, du ønsker. Der vil dog også være adgang til grundskabeloner, for eksempel til valmuer.
Indhold
- Introduktion til materialer og værktøjer
- Basisteknikker
- Fremstilling af blomster ud fra eget ønske, enten i frihånd eller efter skabelon
- Tilpasning og detaljearbejde på blomsterne
Medbring
Alle materialer er inkluderet i kursusprisen. Det eneste, du selv skal medbringe, er en god, spids papirsaks – for eksempel den lille orange fra Fiskars.
Følg @paperflowertales på Instagram.
Underviser: Tine Pedersen
Prisen inkluderer materialer samt kaffe/te. Frokost er ikke med i prisen.
Tilmelding: Send en mail til Tine Pedersen, Paperflowertales, på paperflowertales@gmail.com
Tilmeldingsfrist: 13. februar 2026
Antal deltagere: Minimum 6, maksimum 10 personer
Forudsætninger: Kurset er for voksne
Arrangør: Paperflowertales, @paperflowertales


