Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

KURSUS: FARV & STRIK – STRIK & FARV

september 14 @ 9:00 - 16:00

DATO: Lørdag den 13. – søndag den 14. september 2025

UNDERVISERE: Helene Jensen og Helle Rude Trolle
STED: Farveriet på Tversted Skole
PRIS: KR. 2.950- inkl. materialer og frokost, kaffe/te og kage
TILMELDINGSFRIST: 22. august2025
ANTAL DELTAGERE: Max. 12 deltagere
TILMELDING: ISAGERSTRIK.DK/KURSUS

LOGI kan bookes 3 mdr. før ankomstdato her
FORPLEJNING: Morgenmad og aftensmad kan bestilles på mail til skolekøkkenet: skolekoekkenet@tverstedskole.dk

Beskrivelse

Vi glæder os til en inspirerende weekend, hvor vi vil fordybe os i både plantefarvning og strik med udgangspunkt i planterne omkring Tversted.
På kurset får du både praktisk læring og teoretisk indsigt gennem faglige introduktioner. Vi farver med blomster og blade fra naturen, avocados fra køkkenet samt lærer at arbejde med den eksotiske indigo.
Vi har valgt at farve på uldgarn fra Isager, og du får garn med dig hjem i gullige, beige/brune og blå nuancer. Der arbejdes med forskellige indfarvningsmetoder for at få farvestoffet til at binde på garnet. Sammen ser vi på farveteori og arbejder på at udvikle spændende nye farvekombinationer med udgangspunkt i de nuancer, som farves i farvekøkkenet.
Når garnet koger og kan passe sig selv, arbejdes der på strikkepindene. Der er lagt op til spændende strikkeprøver, hvor vi afprøver forskellige teknikker til overflader og strukturer. Hvad kendetegner en overflade, og hvilke karaktertræk findes i de planter, der bruges til indfarvning? Kan disse karakteristika omsættes til strik? Hvad opstår der i mødet mellem plante, garn, farve og strikketeknik? Det er et spørgsmål, der kalder på nysgerrighed og eksperimenter.

Der bliver mulighed for at indfarve dele af et stykke færdig strik (se f.eks. vanterne på foto). Ønsker du dette, skal der på forhånd strikkes enten et par vanter eller et tørklæde i stil med Sophies Scarf, som medbringes til kurset.

Hver deltager farver ca. 150 gram garn i 3-4 forskellige nuancer og der udleveres et kompendie til strikketeknikker, så de personlige undersøgelser og arbejdet kan fortsætte efter kurset.

Hjemmeside

Detaljer

Arrangør

Sted