FYRAFTENSSANG MED LARS VESTERGAARD

Kom og syng med, når vi i løbet af året inviterer helt særlige mennesker fra vores skønne hjørne af Vendsyssel til at udvælge højskolesange og krydre dem med fortællinger. Sangene synger vi i fællesskab.
Fyraftenssang med Lars Vestergaard
Lars Vestergaard er uddannet journalist, og er forfatter til flere bøger. Han er tidligere leder af asylcenteret i Ranum og i dag forstander på Vrå Højskole.
På Vrå Højskole, som er Danmarks nordligste og en af landets ældste højskoler, mødes mennesker med interesse for kreativitet, kunst og kunsthåndværk. Højskolen lægger vægt på både almendannelse og skaberglæde og tiltrækker elever fra nær og fjern – blandt andet mange unge fra Japan, som er med til at skabe et inspirerende fællesskab på tværs af kulturer.
Glæd dig til en aften med Lars – og til at synge med!
PRIS
Gratis deltagelse – kræver ingen tilmelding
Øl og vand kan købes
ARRANGØR
Kultur På Tversted Skole
Tlf: +45 20635939


