- Denne begivenhed er allerede afholdt.
EFTER SKOLETID – SCHOOL’S OUT

LIVEMUSIK – MUSIKQUIZ – TAPAS
EFTER SKOLETID – SCHOOL’S OUT – feat. Ordsnedkeren og Lydpoeten
Før det ringer ud og sommeren slippes løs, er det eksamenstid. Fagene er litteratur og musik. Den opfindsomme ordsnedker – alias Lars Simonsen – byder på højtlæsning af poetiske tekster, som er hentet både fra de mørke og lyse hjørner af tilværelsen. Den lyriske lydpoet og hans guitar – alias Benny Andersen/Ben Spaces sætter musik til nogle af teksterne, så udtrykket måske ændrer karakter undervejs i den musikalske udgave.
Det hele rundes af med en lille dyst på musikviden, og vinderne af denne quiz bliver selvfølgelig dekoreret med en god præmie.
Fra kl. 18.00 serverer Skolekøkkenet sæsonens lækre ‘Skolekøkken-tapas’, som skal forudbestilles hos Tine: skolekoekkenet@tverstedskole.dk
Pris: kr. 185,-
Ordsnedkeren og Lydpoeten består af sangskriver og guitar-slinger Benny ‘Ben Spases’ Andersen og Lars Simonsen, bibliotekar og glad for grotesk realisme, tegneserier, rock og kunst. Sammen afholder de musikquiz på Hjørring bibliotek. Denne eftermiddag på Tversted Skole.
Efter Skoletid afholdes igen i efteråret 2026 og vinter/forår 2027
SPISNING: Kl. 18 – Skolekøkken-tapas kr. 185,-
Bestilles hos Tine: skolekoekkenet@tverstedskole.dk
Gratis arrangement. Alle er velkomne.


