Nyhedsbrev September 2017 Tversted Borger- og Turistforening

Se det online
FacebookPicasa

Nyhedsbrev 22. oktober 2017

Kære Gæst,

Tversted Borger og Turtistforening (herefter kaldet TBT ønsker at udvise åbenhed omkring vores arbejde og aktiviteter. Derfor vil der blive udsendt et lille nyhedsbrev (ca. 8-10 gange om året) hvor der mest oplyses om arbejdet i bestyrelsen, hvilke opgaver der arbejdes med og hvilke arrangementer TBT er involveret i. På www.tversted.dk vil der være mange flere/andre oplysninger om hvad der sker i Tversted og omegn.
read more
---
picture

Moutianbikebane i Tversted

Som alle efterhånden ved er man nu nået rigtigt langt med anlæggelse fra en mountainbikebane i Tversted med start og slut ved Tversted søerne. Det bliver en super bane på ca. 10 km med mulighed for evt. senere udvidelse med flere bakker og sløjfer.

Den flittige arbejdsgruppe har været ude og sætte de rigtige pinde op på selve sporet, som der nu allerede er blevet kørt meget på, og nu er let genkendeligt hvor man må køre. Der er netop nu ved at blive lavet et par ekstra sløjfer samt ændret på selve ruten ude ved Tranevej, da der blev lidt for meget trafik der, men det lille problem er tæt på at være løst også.

Skov og naturstyrelsen er ved at få lavet skitser der vil blive opsat ved Tversted søerne og senere kommer der en app som man kan downloade. Dette er et stort flueben vi kan sætte, og der er ingen tvivl om at det er et fantastisk tiltag for alle mountainbike glade borgere i Tversted og også i de nærliggende byer. Men det er bestemt også et godt signal at sende til turisterne der kikker efter deres næste feriemål.

Hvis man vi vide mere om denne bane, er der oprettet en facebook side der hedder, Tversted mtb sporlaug, her er der allerede omkring 230 medlemmer.

Godt gået og tak til arbejdsgruppen for deres store arbejde og god fornøjelse til alle. .


 
---
picture

SMS hjertestarter kæde

Dette er et helt nyt tiltag som Tversted laver sammen med Bindslev, Tuen og Uggerby. Her kan ALLE tilmelde sig, hvis man ønsker at gøre en forskel når/hvis der skulle opstå et hjertestop i området.

Vi har allerede nu haft ca. 50 frivillige igennem på flere kurser – et rigtig flot antal! Her lærte vi bl.a. hvordan man skal opføre sig når man ankommer til et hjertestop, og hvordan man kommer i gang med at foretage livreddende hjertemassage, indtil ambulance eller lægebil når frem og kan overtage.

Man er meget velkommen til at ringe/maile til mig hvis man gerne vil høre mere om dette fantastiske tiltag eller evt. ønsker at komme med som hjælper i kæden. MEN MEN MEN, vi mangler altså lidt sponsor kr. fra alle jer der har en eller anden tilknytning til området, hvor vi kører rundt i tilfældet af hjertestop, vi mangler penge til bla. gule veste, så man kan se at vi kommer for at hjælpe og yde førstehjælp plus andre hjælpemidler i samme forbindelse.

Jeg kan her oplyse at sms gruppen har haft den første udrykning og her gik der KUN 4 minutter før de første 4 personer ankom og klar til at give hjertemassage, det er rigtigt flot og vi fik meget ros af læge og falckredderne da de ankom senere, så jo, det gør virkelig en STOR forskel at vi er i nærområdet og altid klar til udrykning dag og nat, arbejdstid eller fritid.

Hvis man ønsker at give et beløb kan i indsætte dette på reg. nr. 7405 konto nr. 1074040 og de vil blive modtaget med tak. Også små beløb kan gøre en stor forskel. .


 
---
picture

Erhvervsmøde

TBT forsøger i samarbejde med vores erhvervsgruppe at få samlet erhvervet i Tversted og omegn, her den 22 August blev der afholdt møde nr.fire hvor der var mødt ca. 25 deltagere op hos Sindal Autoophug.

Det var et flot fremmøde og vi håber alle at disse møder som bliver afholdt ved forskellige firmaer, er med til at vi kan lære hinanden bedre at kende og herigennem lave et bredere samarbejde i fremtiden. På disse møder er alle velkommen til at komme med indslag eller indput til nye ideer til gavn for os alle.

Tak til alle jer der støtter op omkring dette og vi ses til næste møde:

Tirsdag den 24 Oktober kl. 19,00 på De 2 stuer. .


 
---
Skaterbane i Tversted
Der er nu stort set også aftalt placering af byens nye skaterbane i nærheder af Klitgården, vi mener at det er der hvor man lettest kan lave et fint lille skatermiljø og tæt på toiletter mm. Men der skal selvfølgelig også skal tages hensyn til Tversted Marked og deres aktiviteter.

Denne flotte bane bliver bestemt også et fantastisk tiltag for Tversted, som forhåbentlig vil gavne besøgstallene i byen, både hvad angår lokale besøgende og ikke mindst turister, da det jo ofte er børnene der får lov til at vælge feriested mm.

Pengene til baner er fundet igennem sponsorrater fra mange forskellige og lige nu ligger hele sagen med byggetilladelser mm. hos kommunen og må de har behandlet projektet færdig kan vi forhåbentligt snart komme i gang med at etablerer denne bane.


 
---
picture

Vælgermøde

TBT. har i samarbejde med Venstre arrangeret vælgermøde på Klitgården den 13 november.

Alle partier der opstiller til lokalvalget vil få muligheden for at deltage, vi regner med det bliver med spisning kl. 18,00 inden mødet starter kl. 19,00 til 21.30.

Der vil senere blive hængt plakater op forskellige steder og herefter kan man også søge mere info på Tversted.dk vedr. tilmelding til spisning mm.


 
---

Bestyrelsen

Formand Finn Jørgensen (horne@auto9850.dk
Næstformand Birthe Østergaard
Sekretær Allan Iversen
Kasserer Allan Iversen
Best. medlem Birthe Andersen
Best. medlem Bjarne Høyrup
Best. medlem Aage Vinther
Best. medlem Rune Emmersen
Suppleant Poul Vilstrup
Suppleant Elin Madsen

Det var alt for denne gang.

Pbv. Finn Jørgensen Gode ideer og konstruktive meninger modtages gerne på horne@auto9850.dk eller tlf.: 29 65 24 34 .