Nyhedsbrev Juni 2017 Tversted Borger- og Turistforening

Se det online
FacebookPicasa

Nyhedsbrev 22. oktober 2017

Kære Gæst,

Tversted Borgerforening og Turistforening (Herefter kaldet TBT) ønsker at udvise åbenhed omkring vores arbejde og aktiviteter. Derfor vil der blive udsendt et lille nyhedsbrev (ca. 8-10 gange om året), hvor der mest oplyses om arbejdet i bestyrelsen, hvilke opgaver der arbejdes med og hvilke arrangementer TBT er involveret i.
På www.tversted.dk vil der være mange flere/andre oplysninger om hvad der sker i Tversted og omegn. .
read more
---
picture

Mountainbikebane i Tversted

SÅÅ lykkedes det Mountainbikebane i Tversted SÅÅ lykkedes det. På seneste møde med Skov- og Naturstyrelsen er det nu endelig lykkedes at komme til enighed om at anlægge en mountainbikebane i Tversted med start og slut ved Tversted søerne. Det bliver en super bane på ca. 10 km med mulighed for evt. senere udvidelse med flere bakker og sløjfer. Der er allerede en flittig arbejdsgruppe som har været ude og sætte pinde op på selve sporet, og nu er det med at få kørt på sporet, så det bliver let genkendeligt hvor man må køre. Dette er et stort flueben vi kan sætte, og der er ingen tvivl om at det er et fantastisk tiltag for alle mountainbike glade borgere i Tversted og også i de nærliggende byer. Men det er bestemt også et vigtigt signal at sende til turismen i Tversted.

Jeg er blevet kontaktet et par gange af personer der gerne vil hjælpe med at starte en mountainbikebane op, men da det er over to år siden må vi starte lidt forfra. Er der nogen derude der gerne vil hjælpe nu eller senere, skriver I bare til mig og jeg skal sørge for I bliver kontaktet.

 
---
picture

SMS hjertestarter kæde

Dette er et helt nyt tiltag som Tversted laver sammen med Bindslev, Tuen og Uggerby. Her kan ALLE tilmelde sig, hvis man ønsker at gøre en forskel når/hvis der skulle opstå et hjertestop i området. Vi har allerede nu haft ca. 50 frivillige igennem på flere kurser – et rigtig flot antal! Her lærte vi bl.a. hvordan man skal opføre sig og hvordan man kommer i gang med at foretage livreddende hjertemassage indtil ambulance eller lægebil når frem og kan overtage. Man er meget velkommen til at ringe/maile til mig hvis man gerne vil høre mere om dette fantastiske tiltag eller evt. ønsker at komme med som hjælper i kæden. For øvrigt mangler vi STADIG lidt sponsorkroner, hvis nogen skulle have lidt gemt under hovedpuden. Det her er et rigtigt godt tiltag i Tversted og omegn, som vi selvfølgelig aldrig håber der bliver brug for, men viljen og muligheden til at hjælpe andre er bestemt tilstede og mange tak for det. .
 
---
picture

 Sankt Hans i Tversted

TBT og Tversted Bjærgelaug holder som sædvanligt denne aften i fællesskab. Vi starter igen i år med båden fra Tversted kirke kl. 19.00, og der vil være musik i båden imens den kører ned gennem byen. Båden slutter køreturen på stranden, hvor regionsmedlem Lone Sondrup holder båltalen ca. kl. 20.00, hvor bålet også tændes. Der kan købes grillpølser, kaffe, mm. i bådhuset fra kl. 17.00. 

read more
---
picture

Skaterbane i Tversted

Der er nu også aftalt placering af byens nye skaterbane. Den kommer til at ligge på Klitgårdens grund, da vi mener at det er der hvor man lettest kan lave et fint lille skatermiljø og tæt på toiletter mm. Det er helt klart den bedste placering, da der selvfølgelig også skal tages hensyn til Tversted Marked og deres aktiviteter. Denne flotte bane bliver bestemt også et fantastisk tiltag for Tversted, som forhåbentlig vil gavne besøgstallene i byen, både hvad angår lokale besøgende og turister..

 
---

Bestyrelsen

Formand Finn Jørgensen (horne@auto9850.dk, 29652434)
Næstformand Birthe Østergaard
Sekretær Allan Iversen
Kasserer Allan Iversen
Best. medlem Birthe Andersen
Best. medlem Bjarne Høyrup
Best. medlem Aage Vinther
Best. medlem Rune Emmersen
Suppleant Poul Vilstrup
Suppleant Elin Madsen
---
Det var alt for denne gang og rigtig dejlig sommer til jer alle..
Pbv. Finn Jørgensen
Gode ideer og konstruktive meninger modtages gerne på horne@auto9850.dk eller tlf.: 29 65 24 34